Menu Luk

Kork

Historien lyder, at munken Dom Perignon i 1700-tallet begyndte at anvende kork, dvs barken af korkeg, til champagnepropper og herefter blev korkpropper en meget vigtig del af vinkulturen i verden. 

Uanset om historien holder eller ej, er kork er et af de mest miljøvenlige alternativer til lukning af vinflasker.

I Portugal produceres ca. 55 % af verdens kork og op mod 75 % af korkpropper stammer herfra. Det tager mange år at producere kork og i Portugal plejer man at sige, at når der plantes en korkeg, gør man det for sine børnebørns skyld.

Kork kan høstes første gang når en korkeg er 25 år gammel, men skal korken bruges til propper, skal egen være 34 år gammel. Høsten foregår i maj/ juni måned. Hvis man ser tallet 9 malet på et træ, betyder det at det er høstet i 2019 og derefter går der 9 år før man igen kan høste barken.

Høsten sker med håndkraft. Barken bliver skrællet af i store flager med knive og macheter og transporteres herefter til fabrikker, hvor den bliver kogt og renset, før vinpropperne bliver stanset ud.

Kork benyttes også til sko, tasker, punge, paraplyer, golfbags, bordskånere, gulvbelægning, redningsveste og emballage.