Menu Luk

Vinsmagninger

Vi vil indledningsvis gerne understrege, at vi ikke er sommeliers, ej heller har vi et stort kendskab til alle verdens vine. Vi kan bare godt lide det…

Hensigten med vores vinsmagninger er at skabe nysgerrighed omkring den lidt undervurderede portugisiske vin og sprede vores kærlighed til denne. 

Oplevelsen henvender sig til alle der vil udvide deres vinhorisont. 

Vi koncentrerer os om vine fra de allerbedste vindistrikter i Portugal: Vine som kommer fra gårde med mange års erfaring i at lave vin, det er oftest familieejede mindre vingårde, som vi kender personligt og det er her vi har haft nogle af vores store vinoplevelser.

Vi tager dig med på en rejse rundt om Portugals traditionelle druer, og du får lov til at smage, hvad de nye unge vinmagere har på sinde. 

Vi håber, at en vinsmagning vil åbne dine øjne for portugisisk vin og vi garanterer, at der bliver kælet for smagsløgene.

Vi arrangerer vinsmagninger på din arbejdsplads, i din golfklub, i din vinklub eller vi kommer til dit private arrangement.

Det meste kan lade sig gøre. Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et arrangement der passer dig og dine behov.

Du kan altid følge med i planlagte arrangementer på Instagram eller på Facebook.